Bogmærker

Af Mette Pilgaard Christoffersen. Bragt i Midtjyllands Avis 19. oktober 2017

Forleden havde jeg en ekspedition med en mand, der skulle låne en visuel guide til vin. Jeg spurgte ind til om det var et særligt distrikt han var ude efter, hvilket det ikke var. Han virkede dog påfaldende desorienteret da vi nåede hen til reolen, som om at de oplagte vinguides ikke faldt i den rigtige druesmag. Efter lidt konstruktiv samtale skulle det vise sig, at han søgte en guide til Wien. Ikke vin. Ak ja, hvad hjertet er fuld af, der vandrer tankerne hen. Det grinte vi lidt af og alt endte godt med en passende rejseguide til Wien.

Læs hvor du vil

For nogle år siden satte biblioteket netop spot på, hvor vores bøger rejser med hen på ferie. Man kunne sætte prik på et stort verdenskort. Jeg kan med stolthed afsløre, at vi har meget berejste biblioteksbøger. I samme forbindelse, satte vi også spot på de åbenlyse fordele ved at læse e-bøger. De vejer og fylder jo ingenting, de er et skærmklik væk og man kan ændre lys og skriftstørrelse på skærmen. Jeg er selv lige startet på at læse Paul Austers roman ”4 3 2 1” og den er 968 sider lang og vejer knap 1,5 kg. Derfor fortsætter jeg måske læsningen på skærm, netop fordi bogen er så fysisk tung. Jeg foretrækker ellers at læse bøgerne i fysisk form, da det altså bare er en anderledes personlig læseoplevelse, bogen bor hjemme hos mig og den har lige præcist mit bogmærke i.

Kvadratisk, praktisk, smart. Det kan man retteligt sige om e-bogen. Men den fysiske bog efterlader personlige spor, bl.a. i form bogmærker. Skribentens arkiv for de glemte af slagsen, vokser uge for uge.

Personlige mærker

Er du også en af de fleste, der foretrækker den fysiske bog, den du rører ved og har for dig selv, bruger du sikkert også bogmærker. Måske har du endda glemt et af dem hos os i tidens løb. Jeg har gemt en stor stak af de bedste og sjoveste vi har fundet igennem årene og de minder os om de mange levede liv derude. Det er lånere, der har brugt et forhåndenværende oplagt bogmærke til at stoppe op i læsningen.  Senest fandt jeg et hjertevarmt rejsebrev om ung kærlighed og det første kys i Grækenland, men vi har også fundet masser af håndskrevne feriepostkort fra sommerhuse og sydhavsøer, brugte flybilletter til eksotiske destinationer, indkøbssedler fra ueksotiske hverdage med kartofler og Piratos, indforståede huskelister (”Husk anden BH og P-skive”), bogmærker fra børn og børnebørn i laminerede, broderede og tegnede udgaver (og varierende æstetisk kvalitet), personlige fotos, ”træn din bækkenbund”- vejledning, konvolut med 1200,- kr. (det lykkedes heldigvis at finde rette ejer), opskrift på grønlandsk kaffe, menukort fra personlige fester, fødselsdagskort, bryllupsinvitationer, boligmedlemsbevis fra 1967, kondom (indpakket, ubrugt og tak for det), personlige hilsner med underforståede kommandoer (”Far, computeren larmede igen!!!”) og nu kommer der måske snart en bog retur fra Wien, med et vinmenukort brugt som bogmærke?

Bogmærkerne fremkalder mange smil hos os. De fortæller en masse levende om bogelskere derude, og jo også noget, om den tid vi lever i. Levende er det også altid, at opleve forfattere fortælle om deres egne bøger. Mød romanforfatter Katrine Marie Guldager og krimiforfatter Katrine Engberg på biblioteket henholdsvis 8. og 15. november. Her kan du også få en håndskreven autograf på din bog eller dit bogmærke, hvis du nu er kørt småtræt i digitale signaturer.

Just like in the movies

Af Maria Louise Christensen. Bragt i Midtjyllands Avis 5. oktober 2017

Film skal ses i biografen, hvor der dufter af popcorn, hvor tæpperne på gulvet er tykke, stolene er behagelige og alle mobiltelefoner er slukkede. Der hersker en særlig magi i det mørke rum, når lyset dæmper sig og historierne udspiller sig på det store lærred med surroundsound. Men hvad er det, der sker med os i biografens mørke?

Da jeg var 11 år, så jeg Titanic i biografen, og jeg kan huske, at jeg græd. Jeg købte efterfølgende en stor plakat og hængte den op på mit værelse. Jeg var totalt fortabt i hele Titanic-universet, i den spektakulære historiske begivenhed og ikke mindst i unge Jack Dawson, eller rettere sagt i Leonardo Dicaprio. Da filmen kom på video sad jeg en hel dag sammen med en veninde og så den igen og igen på hendes værelse. Nej, vi blev ikke trætte af den; vi svælgede på ægte tween-manér i den ulykkelige kærlighedshistorie mellem Jack og Rose. Det var særligt på flere måder. I mit barndomshjem havde vi ingen videoafspiller, og jeg måtte egentlig kun se fjernsyn i ½ time om dagen, så det her var første gang, jeg for alvor binge-watchede, og jeg tror også, det var første gang jeg forelskede mig i en skuespiller. Måske lige fraregnet dengang jeg var ægte barndomsforelsket i Michael Landon, der spiller Lauras far i tv-serien om Det lille hus på prærien.

Der hersker en særlig magi i det mørke rum, når lyset dæmpes i biografen

 

Filmens magi

Det skønne ved film er, at de lader os forsvinde ind i en anden verden og fastholder os med replikker, scenografi og ikke mindst musik. Den dag på pigeværelset havde vi nok mest af alt lyst til at blive i Titanics verden med stor kærlighed, skibskatastrofer og pludselig død. De film, der gør det allerbedst, får os vel netop til at ønske, at vi kunne befinde os i deres univers, i hvert fald når vi ikke ser gyserfilm. Skuespillere, der spiller deres roller troværdigt og indfølende gør det tilmed vanskeligt for os at adskille skuespiller fra karakter. Hvilken kvinde har fx ikke drømt om at være Audrey Hepburn, der i rollen som Holly Golightly vinduesshopper hos Tiffany’s i Breakfast at Tiffany’s eller hendes navnesøster og look-a-like, skønne Audrey Toutou, i Den fabelagtige Amélie fra Montmartre? Jeg er ofte lige dele inspireret, fascineret og frastødt af filmindustrien, men den glitter og glamour som især stjernerne fra Old Hollywood udstråler, er i mine øjne helt speciel.

Som i gamle dage

1950’erne var en regulær guldalder for filmindustrien, både i Hollywood og i Danmark, og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker vintage. Særligt 1950’erne inspirerer mig i forhold til mode og stil. Kigger vi på filmskuespillerinder er jeg vild med Audrey Hepburn, Grace Kelly og den mindre kendte Eva Marie Saint, som jeg i øvrigt mistænker har været inspirationskilden for January Jones’ Betty Draper i tv-serien Mad Men. I Danmark kan vi heldigvis også prale af dygtige og skønne skuespillerinder og stilikoner fra filmens guldalder såsom Ghita Nørby, Helle Virkner og Susse Wold. Mens jeg skriver den her klumme går det op for mig, at det egentlig er alt for længe siden, jeg har været i biografen. Men jeg vil om ikke andet forsøge at genskabe biografsalens magi derhjemme i weekenden – måske med en god film fra Filmstriben.dk? På Silkeborg Bibliotekerne sætter vi lige nu spot på danske film. Kom og bliv inspireret til en magisk aften, just like in the movies!