And all that jazz

Af Johanne Marie Behrmann. Bragt i Midtjyllands Avis 22. juni 2017

Sommerens festivaler er oplagte steder at få udvidet sin musikalske horisont. Herover er det Eddie Vedder solo med sin guitar på årets Heartland Festival i parken ved Egeskov Slot. Foto: Morten Rygaard

Som alle ved, er sommertid lig med festivaltid. Her i Silkeby betyder det jazz fra morgen til aften lige netop i disse dage, hvor Riverboat Jazz Festival nr. 51 slår på alle tangenter. Der er store og små navne på programmet, ny og traditionel jazz og alt der i mellem. Og så er der stemningen i byen, der kalder på rigtig mange af os, der ikke er specielt jazz-nørdede, mindst lige så meget som selve musikken. Men selvfølgelig sker det af og til, når man nu har ladet sig lokke ”down town” af den gode stemning, at man på sin runde i byen pludselig bliver fanget af en lækker vokal eller nogle særligt glade trompeter og således, før man aner, befinder sig i et telt, helt oppe foran scenen med en fadøl i hånden, mens man har det gevaldigt festligt med det her jazzband, man ikke engang anede eksisterede for ti minutter siden. Har jeg hørt…

Og netop dette uventede møde, muligheden for at få udvidet sin musikalske horisont, er vel én af de helt store fordele ved sommerens festivaler. Altså når vi ser bort fra dem, der gør en dyd ud af at booke præcist de bands, folk kender i forvejen og har hørt mindst fem gange før. I Pinsen var jeg på fynske Heartland Festival, der i år blev afviklet for kun anden gang. Og Heartland kan du som kritisk kulturforbruger roligt holde øje med, hvis du forventer lidt mere end som så. Musikprogrammet er varieret og ambitiøst. I år spændte det fra Pearl Jam-forsanger Eddie Vedder på solo-tour over jazz-ikonet Gregory Porter til det colombianske elektroniske party-band Bomba Estéreo – plus alt muligt andet godt fra både ind- og udland. For så vidt musikken, så er der alt det andet jazz, der er med til at gøre Heartland til noget helt særligt. Her kan du nemlig også opleve både kunst, talks, dvs. i det her tilfælde samtaler mellem to markante kulturpersonligheder, der diskuterer et aktuelt og givet emne, og sidst men ikke mindst – god og lokal mad i alle afskygninger. Og så har jeg ikke engang nævnt, at det hele foregår ved Egeskov Slot, hvilket udgør den perfekte og meget stemningsfulde ramme om denne festival, der er helt sin egen.

Meget kan man sige om Silkeborgs bymidte, men helt så stemningsfuld som parken ved Egeskov Slot bliver den nok aldrig – det nye, fine torv til trods. Men heldigvis er den gode stemning ikke udelukkende afhængig af omgivelserne. Den gode stemning findes næsten altid der, hvor folk er glade og forventningsfulde, og hvor der er god musik i rigelige mængder. Det vil der være for jazz-folket i Silkeborg under Riverboat, og vi andre kan passende give jazzen en chance til en af de mange gratis koncerter undervejs. Hvis du bare slet ikke kan tåle jazz, for sådan er der jo vitterligt nogen, der har det, så kom ned til os på biblioteket, lån en god bog og sæt dig hjem i fred og ro i haven med netop din yndlingsmusik i ørerne. Mangler du inspiration til din sommerlæsning, så kom ned og snup en flyer, når vi fra i morgen anbefaler sommerlæsning til både voksne, unge og børn.

Ingen SKAM!

Af Maria Louise Christensen. Bragt i Midtjyllands Avis 1. juni 2017

Hvad har en voksen kvinde og nybagt mor til fælles med en flok unge nordmænd eller en gruppe Girls i New York? En hel del, tilsyneladende. Og det er bestemt ikke noget at skamme sig over!

Det er et år siden, jeg sidst skrev en klumme her på B-siden. Siden da har den stået på baby, bleer og barsel. Klummen skal dog ikke handle om at være voksen eller på barsel, for den sags skyld, men om at være ung. Da jeg i sensommeren sad og ammede min nyfødte søn i timevis, mens dage og nætter flød sammen i en sær stillestående og tidløs uendelighed, følte jeg mig knap så ung som tidligere.  Jeg scrollede søvnigt gennem mit Facebook-feed og bemærkede, at flere af mine venner anbefalede hinanden en ny, dritkul, norsk tv-serie. Tilsyneladende foregik den med sine venindeproblemer, nyforelskelser og russebuss-bekymringer noget fjernt fra mit liv som mor. Alligevel kastede jeg mig sultent over Skam og blev lynhurtigt hooked. I serien kunne jeg se min ungdoms konflikter, forelskelser og fejltrin spejlet, forstørret og gentaget. Selv dér i babyboblen med uglet hår og uden den ikoniske røde læbestift, så var jeg Noora.

Vi er stadig unge
Jeg er ikke den eneste i min omgangskreds, der har set Skam. Og det er heller ikke den eneste young adult tv-serie, jeg kastede mig over i barslen. Den nye og sidste sæson af Lena Dunhams fantastiske og hudløst ærlige tv-serie Girls faldt også på et tørt sted. Det samme gjorde den kontroversielle Netflix-serie 13 Reasons Why, baseret på Jay Ashers bestseller af samme navn, på dansk under titlen Døde piger lyver ikke. Men hvordan kan det være, at voksne mennesker, som mig, med studiegæld, forpligtelser og begyndende panderynker bliver optagede af tv-serier, som – hånden på hjertet – nok er tiltænkt et noget yngre publikum? Måske er det fordi, tv-serier og bøger, vi kan spejle vores yngre jeg i, er med til at sætte vores ungdom på plads? I ungdomsårene finder vores grundlæggende personlighedstræk deres form ligesom sociale- og kulturelle præferencer fastlægges. Kender du også én, der altid udelukkende hører musik fra sin ungdom? Det er måske fordi, ungdommen er så definerende og altid, retrospektivt, minder os om bedre tider. Med andre ord: Din ungdom er så meget dig, for det var dengang, du begyndte at blive den, du er i dag.  På den måde er vi alle sammen 18 år indeni – eller en lille del af os, i det mindste.

SKAM dig ikke!
Gad vide hvor mange unge danskere, der egentlig ser SKAM? Ville jeg som ung have set noget, som de gamle på 30 og de endnu ældre på 40 også så? Måske ikke. Og så alligevel. Da jeg var ung, altså sådan gymnasie-ung, var det Beverly Hills, der allerede dengang kørte på genudsendelse nummer mange, som var hot. På retro-måden, forstås. Ellers var det Sex and the City, men her var hovedpersonerne netop ikke unge. Set med mine voksne briller er udvalget i dag noget bedre. Ligegyldigt om de unge ser SKAM eller ej, så håber jeg, at de også finder noget, der taler til dem. For det er så vigtigt at have nogen at spejle sig selv i – også selvom de bor i fiktionen.