#sortlitterærsamvittighed

Af Katrine Sivesgaard. Bragt i Midtjyllands Avis 20. april 2017

Lider du også af sort litterær samvittighed?

Lider du også af sort litterær samvittighed?

Forlaget Rosinante & Co. havde i lang tid en skøn fredags-gimmick, hvor de udstillede den kollektive dårlige samvittighed blandt bogfolket under hashtagget #sortlitterærsamvittighed. Her skiftedes forlagets ansatte, lige fra redaktører til pressefolk og praktikanter, til at lette deres hjerte, og fortælle om den bog, som de havde allermest dårlig samvittighed over ikke at have læst. Rigtig mange andre læsere og forfattere sprang med på idéen og delte deres dårlige samvittighed på de sociale medier, hvor de lod sig forevige med nedslåede blikke og den ulæste bog holdt op foran ansigtet. Det var især de stakkels klassikere, der stod for skud, men særligt nævneværdige er også børnebibliotekaren, som aldrig havde læst Brødrene Løvehjerte, og forfatteren Daniel Dalgaard, som ikke havde læst den færdige version af kæresten Stine Pilgaards roman Min mor siger. Han regnede på daværende tidspunkt heller ikke med at gøre det, altså medmindre han og Stine gik fra hinanden eller hun skulle gå hen og dø, og det ville i så fald være ”af sentimentale årsager.”

Dén skulle du ta’ og læse!
Min egen ’to be read’-liste har altid været vildtvoksende, men siden jeg begyndte at arbejde på Silkeborg Bibliotekerne er den muteret til uigenkendelighed. Ikke nok med at jeg går rundt mellem reolerne hver eneste dag, det strømmer også ind med velmente anbefalinger fra mine søde kolleger. Der er så mange bøger som man kunne, skulle, burde læse. For at gøre ondt værre (eller godt bedre, jeg er lidt i tvivl på nuværende tidspunkt, for litteratur kan man efter min mening ikke få for meget af) så er jeg også blevet lettere afhængig af app’en Goodreads som i udgangspunktet blot skulle holde styr på de bøger, som jeg har læst og gerne vil læse, men som også har den ubehagelige funktion, at den informerer mig om, hvor mange bøger jeg er bagud, hvis jeg vil nå mit erklærede mål om at læse halvtreds bøger i 2017. Oveni alt dette, så er der også dukket en ny og uforudset kilde til anbefalinger op, nemlig jer: lånerne! I holder jer ikke tilbage med udbrud som ”Har du ikke læst den?!” og ”Dén skulle du ta’ at læse!” Hvilket er skønt, men som også har introduceret mig for bøger, som jeg aldrig havde troet jeg skulle få dårlig samvittighed over ikke at have læst. Det er for eksempel slående, hvor pinligt mange gange jeg har måttet sige til en låner: ”Jaaah, nu læser jeg jo ikke rigtig så mange krimier…”

Drop den dårlige samvittighed
Men nu må det være nok! Ikke med læsningen selvfølgelig, men med den dårlige samvittighed. Livet er fyldt med ’to do’-lister, der er ingen grund til, at læse-listen også skal fungere på den måde. Læsningen kan jo netop være et frirum fra alt det, man ellers skal, og glæden skulle gerne være i selve læseoplevelsen, og ikke i det flueben man kan sætte på listen, når bogen er læst til ende. Jeg vil i hvert fald forsøge at droppe den dårlige samvittighed, og fokusere på de bøger, som jeg virkelig har lyst til at læse. Så må I bære over med mig, når I opdager, at jeg ikke har læst den nyeste af Jo Nesbø!