Det særlige ved fantasy – fra Homer til Harry Potter

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 16. februar 2017

Det særlige ved fantasy - fra Homer til Harry Potter, 16. 2. 2017, TH

Det bedste ved at være en (voksen) fantastisk læsehest er at dele sin læseglæde med sine børn. Her er skribenten med sønnen Niels, som ligesom sin mor elsker at læse fantasy.

Jeg har altid været en fantasynørd.Også da jeg læste litteraturhistorie på universitetet, tilbad de franske surrealister og bedst kunne lide bøger, der var udgivet i max 10 eksemplarer og helst i forrige århundrede. Det kunne ikke blive absurd, smalt eller sort nok. Men ved siden af alt det læste jeg altid fantasy. Nogle gange i smug. Jeg kan fx stadig huske den gang, jeg sad i et tog med en Harry Potter bog, og min professor fra studiet trådte ind. Jeg kylede bogen fra mig, gemte mig bag ”American Psycho” og krydsede fingre for, at hun ikke havde set noget. Det var lidt skamfuldt at blive fanget med en fantasybog. Og så en børnebog oven i købet!

Den fantastiske læsehest
Men hver dag i børnebiblioteket møder jeg børn, der har det som mig. De elsker fantasy og læser helst ikke andet. De er som regel ekstremt dygtige til at læse og ekstremt glade for at læse. På det sidste er jeg begyndt at tænke, at der er noget, som fantasy kan, som andre genrer ikke kan lige så godt. Tit opfordrer jeg forældre til at præsentere deres børn for fantasy allerede i letlæsnings-alderen – hvis der blot er den mindste interesse hos børnene. For rammer det dem på den rigtige måde, flyver de fleste børn pludseligt afsted gennem siderne og oplever et løft i både læsefærdigheder og læseglæde.

Hvad er det, fantasy kan?
Er det fantasiens vinger, der er ekstra meget til stede i de her universer befolket af drager og tryllestave? Rammer historier med overnaturlige elementer os ekstra stærkt – såfremt vi er modtagelige for den slags? Jeg tror det. Mytologiske eller fantastiske fortællinger er ikke forsimplede men forstærkede beskrivelser af livet. Tænk blot på magien i nogle af de største og mest kendte fortællinger i vores kultur som Homers ”Iliaden” og Dantes ”Guddommelige Komedie”. Eller på de talende slanger i Bibelen.

Et andet træk ved fantasy er, at vores helt ofte er helt på trods af alle ods. Fantasyhelten er som regel fattig, svag, meget ofte en pige, og en typisk ’underdog’. Samtidig er der som regel meget få voksne til stede, og børnene ender med at skulle klare ærterne selv og redde verden fra alskens ondskab. Jeg tror, at det tiltaler børn – og barnlige sjæle – på et helt basalt plan. Vi har vel alle brug for at tro på, at netop vi er helt særlige og indtager en særlig plads i universet. Også selvom andre ikke har opdaget det endnu.

En del af mainstreamkulturen
I dag er fantasy blevet mere mainstream. Og forældre mere forstående overfor, at man både kan være vild med fantasy og stadig passe sin fodbold og personlige hygiejne. At man ikke nødvendigvis forvandler sig til et kældermenneske, når man én gang har bevæget sig ind i fantasyuniverset. Harry Potter bøgerne, filmatiseringen af Ringenes Herre og ikke mindst TV-serien Game of Thrones har en stor del af æren for det. Har du lyst til at dyrke din kærlighed til orker og tryllestave i fællesskab med andre, så byder foråret på både foredrag om Game of Thrones den 27. april og en ungdoms-bogcafe om fantasylitteratur den 21. februar kl. 16. Vi ses!

Vis mig dit ansigt

Af Katrine Sivesgaard. Bragt i Midtjyllands Avis 2. februar 2017

Under overskriften FACE – Indsigt og udsyn udforsker Silkeborgs kulturinstitutioner ansigtet og dets historier

Under overskriften FACE – Indsigt og udsyn udforsker Silkeborgs kulturinstitutioner ansigtet og dets historier

For efterhånden nogle år siden så jeg en tankevækkende programserie på DR2, hvor en række kendte danskere fortalte om deres ansigter. Skuespiller Ellen Hillingsø fortalte om livet med et voldsomt ansigt med bred mund, stor næse og kraftige kindben, musiker Johan Olsen demonstrerede sit gummiansigts kunnen og fortalte om sin grå fortand, mens sanger Jimmy Jørgensen fortalte om at have et ansigt, man ikke tager fejl af, og hvordan han kom til at acceptere sit prominente modermærke som en del af sig selv. Hver rynke, hver fregne, hvert ar, modermærke eller knæk på næsen rummer tilsyneladende et minde, en smerte eller en sjov anekdote. Ansigtet fortæller historier. Men hvilke?

I hele 2017 sætter Silkeborgs kulturinstitutioner fokus på ansigtet og dets historier. Under overskriften FACE – Indsigt og udsyn udforsker Museum Silkeborg, Museum Jorn, Jysk Musikteater, AQUA Akvarium og Dyrepark, Kunstcentret Silkeborg Bad og Silkeborg Bibliotekerne ansigtet og de historier, som det gemmer på, via blandt andet kunstudstillinger, foredrag, forestillinger, events og workshops.

At dømme en bog på omslaget
Også i litteraturens verden spiller ansigtet ofte en væsentlig rolle. Både karakterernes, forfatternes og selve bøgernes i form af deres forsider. Jeg har i hvert fald ofte oplevet, at en bog med en lækker og appetitlig forside hurtigt bliver snuppet ned fra hylden, særligt hvis den står og gør sig til med forsiden fremad, mens en bog med en mere intetsigende forside eller et umoderne design kræver lidt mere formidling og gode salgstrick fra bibliotekarens side! Jeg har endda en kollega, som kan finde på at indlede sin præsentation af en bog med ordene: ”Synes I ikke, at den ser kedelig ud? Det synes jeg egentlig også…” Hvorefter hun fortæller om, hvor fantastisk den faktisk er indeni. Det er med bøger som med mennesker; det er ikke altid, at det ydre matcher det indre.

Ligesom omslaget kan påvirke både vores valg af bog og vores læsning af den, kan også forfatterens ansigt sætte sit præg på læseoplevelsen. Selv læser jeg aldrig Karen Blixen uden at se hendes ansigt for mig, og altid som hun så ud på fotografierne fra sine sidste år; tynd og rynket, med kohl om øjnene, cigaret i hånden og turban på hovedet. Denne iscenesættelse af forfatteren eksisterer også i dag, og bliver fokus når ph.d.-stipendiat Anne Green Munk gæster Silkeborg Bibliotek med et foredrag om netop ’Forfatterportrættet.’ Her kommer det blandt andet til at handle om den gennemfotograferede Karl Ove Knausgård og den i lang tid anonyme, og derfor ansigtsløse, Elena Ferrante.

Silkeborgs ansigter
Bibliotekets særlige bidrag til FACE bliver en digital digtsamling, som skal kortlægge og promovere Silkeborg som kulturby via dens indbyggeres ansigter og historier. I hele februar måned kan man derfor være heldig at møde digter og forfatter Mads Mygind på kommunens gader og stræder, hvor han indsamler materiale til digtsamlingen Silkeborg Faces. Hvert spontant møde bliver til et opslag i det digitale værk, når det hurtige snapshot bliver til et portræt og hverdagshistorien bliver til et digt. Liv og kunst smelter sammen. Hele værket offentliggøres løbende i marts måned, og du kan følge med på Instagram-profilen @SilkeborgFaces, hvor der hver dag tilføjes et nyt afsnit i føljetonen.