Erotik er det nye sort

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 30. juni 2014

Erotik er det nye sortJeg er ikke sippet. Det er jeg altså ikke. Og hverken jeg eller mine kolleger sidder hele dagen med benene pænt samlet og drikker Medova-the med håret så stramt samlet i en knold, at der kun er blod i den øverste del af hovedet. Alligevel blev jeg lidt paf og en smule stramtandet, da der den anden dag stod to 13 årige piger og spurgte om en god bog om kærlighed. Ikke at de to nyslåede teenagere spurgte om en god bog om kærlighed, for det sker faktisk et par gange om dagen. Og jeg fortalte da også vidt og bredt om alle de gode bøger, vi har om emnet. Modsat tidligere og mørkere tider er moderne ungdomsromaner ikke helt blottet for virkelighedstro beskrivelser af det, som kærlighed også handler om. Der er smæk for skillingen i mange af dem; stormende følelser, hænder under blusen og bukser der knappes op. Det var bare ikke lige dét, de to piger var ude efter. Langt om længe fik den ene af dem fniset frem, at de altså gerne ville låne en helt bestemt bog, nemlig 50 Shades of Grey. Om jeg kendte den? Øøøøh ja, fik jeg sagt. For selvfølgelig kender jeg bestselleren om en ung kvindes sadomasochistiske forhold til en ældre rigmand. Bogen har ryddet forsider verden over, og har været med til at starte en bølge af erotisk litteratur.

Men tilbage til pigerne! Og mit dilemma. For hvad gør man så? Insisterer på at give dem de lidt mere uskyldige bøger med hjem? Med de pastelfarvede tegninger på forsiden af unge piger, der sender stjålne blikke efter unge fyre med kasket og skoletaske? Nej da. De to piger fik selvfølgelig hvert deres eksemplar af den hotte bog, og jeg prøvede at huske, da jeg selv ikke var meget mere end et stort barn og slugte bøger som eksempelvis Tine Brylds Liv og Alexander med dens udpenslede kærlighedsscener.

For vi har altid brugt bøger til at snuse til det forbudte, det erotiske. Og det er ikke kun de unge. Også vi voksne. Og måske særligt kvinder, som vel aldrig helt har taget pornofilmen til sig. Måske derfor vil begejstringen ingen ende tage over den bølge af erotiske bøger med kvinder i hovedrollen, som ”50 Shades of Grey” er blevet et symbol på. Det er faktisk blevet helt legalt (også for hattedamer) at sidde og læse bøger med smægtende forsider og titler. Men skulle man være typen, der blusser en smule i kinderne, når sidemanden kan se ens litterære tendenser, så er der hjælp at hente. Betragt det som en servicemeddelelse fra bibliotekaren til de knap så frigjorte. To unge danske kvinder har lavet en app, Lace App, med erotiske noveller til smartphones og tablets, så man helt diskret kan sidde og nyde lidt erotisk litteratur. Smart, ikk’?!

– Og det er da ret vildt at tænke på, at producenterne af sexlegetøj rapporterer om et øget salg i kølvandet på den erotiske bølge i litteraturen. Det peger da på, at bogen langt fra er en død sild. Men tværtimod stadig kan udfordre både sjæl og krop!

Er kunsten køn?

Af Johanne Marie Behrmann. Bragt i Midtjyllands Avis 12. juni 2014

Er kunsten kønHer er lidt tomt for tiden. Noget væsentligt og iøjnefaldende mangler på væggen over trappen op til romanerne. Det er selvfølgelig vores to store Jorn-malerier, jeg tænker på. De har været udlånt til Jorn-udstillingen på Statens Museum for Kunst, og i de her dage går vi og venter på, at de kommer hjem igen. Det var Jorn selv, der forærede malerierne til Silkeborg Bibliotek tilbage i 1953. Hans mor var med ved overrækkelsen, og så vidt jeg ved, var Jorn glad for sin mor. Så vidt jeg ved, var han også glad for kvinder sådan rent privat. For nylig var jeg så til et foredrag om kunst og køn på Museum Jorn. Her blev fortællingen om Jorns kærlighed til kvinder nuanceret en smule. I 1964 havde han nemlig en ret heftig debat kørende med sin gode veninde Elsa Gress, én af tidens førende danske feminister, i Berlingske Tidende. Blandt andet beskyldte Jorn Gress for ”uintelligent kællingesnak” og mere end antydede, at kvinden ikke nødvendigvis brugte sine kræfter og evner bedst i den offentlige debat. Gress svarede tilbage og anklagede Jorn for ”fascistisk maskulinisme”. Jo jo, bølgerne gik højt i den pæne avis. Og det gør de jo af og til, når mennesker brænder for noget.

Jorn brændte for sin kunst, Gress for feminismen og her på biblioteket, er vi mange, der brænder for litteratur. I litteraturen er der naturligvis også masser af eksempler på det her med forholdet mellem kønnene. Helt aktuel er Siri Hustvedts Den Flammende Verden, som jeg læser lige nu. Her er den fiktive kvindelige kunstner, Harriet Burden, vred over at være blevet glemt og overset pga. sit køn. Hendes teori er, at hvis afsenderen bag et kunstværk er en mand, får dette en langt bedre modtagelse, end hvis afsenderen er af kvindekøn. Derfor laver hun forsøgsvis tre udstillinger under mandligt pseudonym. De bliver alle fremragende modtaget, og Harriet Burden ser sin teori bevist. Jeg har endnu det meste af bogen til gode, men den tegner meget lovende. Og det er en helt oplagt læseoplevelse i forlængelse af foredraget om kunst og køn på museet.

Det lille ord køn kan jo forstås på i hvert fald to måder. På den ene side beskriver det, om du er kvinde eller mand, hunkøn eller hankøn. Og i den betydning er det potentielt et sprængfarligt ord at bruge. Se blot på fx debatten mellem Jorn og Gress. På den anden side kan køn også betyde pæn. Og når noget er kønt eller pænt, ser vi det også ofte som ufarligt.

Det bringer mig tilbage til spørgsmålet i overskriften: er kunsten køn? Man kan sige meget om Jorns kunst, fx at den er eksperimenterende, farverig og ekspressiv – men køn er den sjældent, hvis du spørger mig. Til gengæld er den spækket med kønstematikker, modsætninger og liv. Jeg mødte en gang en dame, der bestemt heller ikke syntes, Jorns kunst var køn. Til gengæld mente hun, at han med sine masker og sære væsner var alt for uhyggelig for børn. Men det er en helt anden historie. Om kort tid hænger malerierne igen på deres plads over trappen, og vi glæder os til at byde dem velkommen tilbage – kønne eller ej.