Alle elsker Harry

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 14. december 2017

Den anden dag på biblioteket, mødte jeg en sød, ældre dame, som jeg havde snakket med ved en tidligere lejlighed. Hun gik rundt med en lille seddel med min håndskrift på og ledte efter de titler, jeg havde givet hende. Titler på nyere fantasyromaner fra børneafdelingen. Bøgerne var hverken til hendes børn eller børnebørn men til hende selv! Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg møder den slags mennesker, der som sande litteraturelskere kan læse Hanne Vibeke Holst det ene øjeblik og en fantasyroman det næste. Mennesker som udfordrer sig selv litterært, er nysgerrige, bare nyder den gode fortælling og som ikke automatisk skærer en hel genre fra. Som de fleste faktisk gør ved fantasy.

Fantasy – litteraturens persona non grata

At folk på den måde automatisk vælger en hel genre fra, tror jeg skyldes, at fantasy stadig mangler at tage den samme udvikling ud af litteraturens skammekrog, som krimien gjorde for nogle år tilbage. Førhen kunne en god bog ikke samtidig være en krimi. Akkurat som en fantasyroman i dag ikke helt tæller som lødig litteratur. I hvert fald ikke for voksne. Jeg diskuterede engang fantasy og Ringenes Herre med en studiekammerat på litteraturhistorie engang. Hun var stadig ikke kommet igennem bøgerne, og da jeg insisterede, sagde hun: ”Jamen, Trine, jeg gør bare ikke i talende træer”… Igennem årene har jeg tit tænkt på den kommentar. Er det virkelig enten-eller? Skal man være disponeret for fantasy for at kunne nyde den slags bøger?

Har du ikke læst fantasybøger, siden du læste Harry Potter, er det måske blevet på tide at genopleve magien fra dengang? Her er to gode bud på fantasyromaner, som også kan læses af den voksne læser. Måske det skal prøves i juleferien?

Hvis man skulle starte et sted?

Nej, det tror jeg faktisk ikke. Akkurat som jeg ikke tror, at nogen mennesker bare ikke kan lide lyrik. Det handler blot om at finde den helt rigtige bog. Når jeg snakker med forældre i børnebiblioteket, som ryster på hovedet af deres børns fantasy-feber og fortæller, at de ikke selv læser ”den slags”, så har de jo som regel læst samtlige Harry Potter bøgerne i en ferie engang. Med stor fornøjelse endda. Men det er som om, det ikke rigtigt tæller, for alle elsker jo Harry Potter. Og selvom han ganske rigtigt er i en kategori for sig, så findes der faktisk andre (trold)mænd, der er lige så gode som Harry Potter. Og andre fantasyromaner, som kan appellere til en voksen.

Hvis jeg skulle anbefale et par gode fantasyromaner til en fantasy-novice, som engang har læst Harry Potter og som har lyst til at genopleve magien fra dengang, er her to gode bud.

Første bud er Ravnenes Hvisken af den debuterende danske forfatter Malene Sølvsten. Bogen blander alle de gode virkemidler fra fantasy med nordisk mytologi, forbudt kærlighed og et fantastisk krimiplot foldet ud i et vindblæst Nordjylland. Her er et sikkert hit og som måske kan deles med teenageren i familien. Andet bud er norske Siri Pettersons Rav

neringene, hvor vi møder et mere klassisk fantasyplot med barnet Hirka Haleløs, der udstødt af alle må kæmpe for sin overlevelse for til sidst at rejse sig over dem alle. Her skrives om klasseskel, skæbner, forbudt kærlighed og nå ja, den uundgåelige kamp mod det onde, så også voksne læsere rives med.

Så kære læser. Måske det er en fantasyroman, du skal have med hjem til juleferien?

”Der er ting, man må gøre, ellers er man ikke noget menneske, men bare en lille lort.”

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 2. november 2017

Overskriften er et citat fra ”Brødrene Løvehjerte”, og det jeg husker allerbedst fra min efterårsferie er at sidde i vores gamle Volvo på de jyske landeveje og læse højt af akkurat den. Jeg har forsøgt at læse den højt flere gange men er stoppet hver gang, fordi jeg begyndte at snøfte lidt for meget. Men historien om Jonathan, der trøster sin dødssyge lillebror, Tvebak, med historier om et efterliv i Nangijala, rammer mig lige i hjertet. Og jeg kender heller ikke ret mange mennesker, der kan læse om, hvordan Jonathan under en brand tager sin lillebror på ryggen, springer ud af vinduet og slår sig selv ihjel i faldet uden at få en klump i halsen. Men distraheret af motorlarm og køresyge klarede jeg mig igennem. Næsten uden at græde. Næsten.

Hver ting til sin tid – også døden

Snapshot fra min efterårsferie, hvor vi endte med at læse ”Brødrene Løvehjerte” i bilen. Hvad er din bedste højtlæsningsoplevelse?

Men hvorfor dog læse sådan en bog højt for de stakkels børn, tænker du måske? Kort fortalt fordi det er en mesterlig fortælling om livet og døden, og om hvordan man er et godt menneske. Tag eksempelvis bare overskriften her. Det passer jo! Man skal selvfølgelig altid respektere børns alder og humør, og mit familieliv er hverken mere filosofisk eller dybsindigt, end at jeg de fleste dage vælger korte, sjove børnebøger, der går lige ind. Men de største læseoplevelser med mine børn har været med bøger, hvor det har været svært. Hvor døden eller ondskaben er med. Og det hænger sammen med, hvad det er litteratur gør ved os, og hvorfor det er så vigtigt, at vi læser bøger.

Litteratur som en slags ’virtual reality’

For ganske nylig blev der offentliggjort en undersøgelse af danske børns læsevaner. Resultatet var ikke overraskende nedslående, og der blev peget fingre af de sædvanlige skurke: skærmene og de sociale medier. De sædvanlige eksperter udtalte sig bekymret om vigtigheden af læsefærdigheder og evnen til fordybelse, og jeg kunne ikke være mere enig. Selvfølgelig. Men ikke ret mange steder talte man om en af de for mig væsentligste gevinster ved litteraturen. Nemlig evnen til at få trænet sin empati ved for en stund at låne et andet menneskes tanker og følelser. Når jeg snakker med børn om, hvorfor man skal læse bøger, fortæller jeg nogle gange om, hvordan jagerpiloter træner med computerspil og ’virtual reality’ briller, fordi de ikke hver gang kan flyve rundt i de kostbare og dødfarlige jægerfly, og at det lidt fungerer på samme måde med bøger. Børnene forstår det faktisk godt, og synes det lyder spændende og sjovt – ikke mindst. De vil gerne prøve, hvordan det er at være de børn, jeg fortæller dem om fra børnenes verden. De vil gerne for en stund rejse til ”lejrbålenes og eventyrernes land” og kæmpe mod drager som Katla. Så lad dem. Og følg med som voksen. For i højtlæsningen – i modsætningen til når de selv læser – er du jo med dem i den virtuelle erfaringsarena. Det er en fælles oplevelse. Og hvem ved. Måske du også selv bliver klogere. Det gør jeg. Hver gang.

En ny start

På bibliotekets nye online kulturkalender, programmet-online.nu, kan man lave huskelister lige til at printe ud. Her er skribentens foreløbige liste som tæller alt fra hverdagsfilosoffer som Hella Joof og Simon Kvamm til astronomiforedrag for børn og juleteater.

Af Trine Færge Haurits Nielsen. Bragt i Midtjyllands Avis 24. august 2017.

Er jeg den eneste, der synes, at august er ligesom januar? Hverdagen rammer som en hammer, man har glemt kodeordet til computeren, indbakken bugner af mails, det tager en time at smøre madpakker (sådan føles det i hvert fald), og man kan ligesom ikke finde det rigtige gear at køre i… Selv dellen på maven er den samme, selvom den skyldes rosé og grillpølser og ikke konfekt og småkager.

August er det nye januar

Akkurat som i januar er de fleste af os fast besluttet på at starte på en frisk efter sommerferien. Vi går livet, den berømte work-life balance, kosten, motionen og alt muligt andet efter i sømmene. Der skal ryddes ud i de dårlige vaner, prioriteres benhårdt og startes på nye friske rutiner.

Det gælder i hvert fald mig. Noget af det jeg eksempelvis savner fra ferien er roen, fordybelsen og kvalitetstiden. Med min mand, børnene, vennerne og ikke mindst mig selv. Hvert år i sommerferien logger jeg af de sociale medier, lægger min mobil og familiens iPad laaaangt væk. I stedet for at glo på min mobil, mens kartoflerne koger eller børnene lige leger selv, så læser jeg, snakker eller gør noget. Udenfor, med naboer, venner eller familie. Og det er jo ikke raketvidenskab at regne ud, at det netop er den slags, der giver livsglæde og energi. At læse overskrifter på Facebook eller se billeder af andre folks hundehvalpe eller isvafler gør ikke.

Efterårs-fortsæt

Ferie giver overskud til at prioritere kvalitet, kultur og indhold. Overskud til at besøge museer, tage til foredrag og koncerter, gå på vandreture og sove i shelter. Det vil jeg have noget mere af. I hverdagen. Og det er mit efterårs-fortsæt! Jeg vil læse (endnu) mere, inspireres af mennesker, der er klogere end mig, tage ud i skoven med familien i hånden og få mere kunst og kultur ind i mit liv. For det er vigtigt at hoppe af hamsterhjulet. Også i hverdagen. Det kan man passende gøre ved at finde ro og input i bøgernes verden eller ved at rejse sig fra sofaen og bevæge sig ud for at besøge byens kulturinstitutioner – alene eller sammen med en, du holder af.

Ny digital kulturkalender fra biblioteket

På biblioteket har vi i anledningen af den nye sæson også besluttet os for at prøve noget nyt. I stedet for at udkomme med arrangementstilbud på papir to gange om året, er vi rykket over på en digital platform ved navn programmet-online.nu. Nu finder man alle vores tilbud her eller på vores hjemmeside under ”Det sker”. Der kan du nemt lave huskelister lige til at printe ud, og det giver os mulighed for at lave endnu flere gode kulturtilbud eller for at slå til, når store kulturpersonligheder pludselig bliver ledige. Og til dem der savner månedsoversigter på papir, så har vi stadig det. Tjek det ud! Jeg har allerede besluttet mig for at berige min hverdag med hverdagsfilosoffer som Hella Joof og Simon Kvamm, foredrag om Asta Nielsen, musikquiz, og at børnene og jeg skal til et børnevenligt foredrag om stjerner og universets fødsel, tivolikoncert med Æsken og til vores traditionsrige juleteater. Sådan! Vi får travlt! Men det er på den gode måde!