Kreativ eller kedelig?

Af Maria Louise Christensen. Bragt i Midtjyllands Avis 25. januar 2018

”Kloge mennesker keder sig aldrig” eller ”kedsomhed er sundt, så finder du på noget nyt” det var sådan cirka standardsvarene, når jeg som barn ytrede et stort og sukkende ”jeg keeeeder mig”. Ligegyldigt hvor irriteret jeg blev over de svar, så gav de mig også endnu mere lyst til at kæmpe mig ud af kedsomheden. Og hvordan gør man så det?

I dag griber man måske efter sin smartphone. Jeg gør det i hvert fald alt for ofte selv. Den der meningsløse rundgang mellem forskellige apps, og så ender man lige præcis dér hvor man begyndte. I sofaen, en time senere. Og hvad har man egentlig oplevet, hvad har man egentlig lært? Tja, man har i det mindste ikke kedet sig. Den lille skærm med det uendelige internet bag sig gør det af og til svært at skabe rum til at få idéer og være kreativ, men den kan også tænde lyset for en ny idé. Ligegyldigt hvad, så er det måske blevet sværere at give hjernen plads til at strække sig og lære sig selv at komme styrket ud af kedsomheden. Måske handler det nu mere end nogensinde før om at skabe rum for og plads til kreativitet og nytænkning?

Preview af mulighederne i Medieboxen, del af det nye Makerspace på Silkeborg Bibliotek

Skab dig ud af kedsomheden Sådan et rum kan findes på biblioteket. Her kan du slå sig ned i en sofa, du kan låne bøger, film, spil, musik og komme til en masse events for både store og små. Og lige om lidt, kan du også udfolde sin kreativitet – både den digitale og den analoge – på nye måder i vores makerspace, der rummer alt fra VR-udstyr og 3D-printer over vinylskærer til varmepresse, kamera, greenscreen, lydoptageudstyr mv. Her skaber vi et rum, hvor kreativitet, samskabelse, problemløsning, teknikforståelse, kommunikation og selvudvikling er i højsædet. På den måde rammer det lige ned i solar plexus af bibliotekernes formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, også i det 21. århundrede.

Kedsomhedens plumrede vand Lad os nu lige dyppe tæerne i kedsommelighedens vand en sidste gang i denne klumme. For mig føles kedsomhed nemlig som at svømme i en stor sø, hvor jeg skal tage uendeligt mange udmattende svømmetag, før jeg igen er inde ved alle idéerne, der ligger på bredden og glimter som sten i solen. Egentlig vil jeg nogle gange allerhelst, at der kommer nogen forbi i en motorbåd, samler mig op og sørger for, at jeg ikke skal plaske rundt i det plumrede vand længere tid end højst nødvendigt. Ligegyldigt hvordan man kommer ind på land, bør man huske på, at ikke alt der glimter, er guld. Kedsomhed kan fx få det til at virke som verdens bedste idé at kravle op i toppen af havens allerhøjeste lærketræ, at bygge skaterramper af mursten og spånplader eller at bytte fyrværkeri med nabodrengen på børneværelsets nylongulvtæppe. For slet ikke at nævne hvilke idéer kedsomhed kan give frygtløse teenagere. Men når det alligevel ikke ender i den totale katastrofe, har man i det mindste lært noget nyt – og det har sikkert ikke været kedeligt.

Biblioteket som redningskrans Hvis man har opfindsomme børn eller unge derhjemme, som hader at kede sig, kan det nok alligevel være en god idé at kaste en redningskrans ud til dem af og til. Den kunne fx være at invitere dem med en tur på biblioteket, særligt lørdag d. 3. februar kl. 10-14, når Silkeborg Bibliotek åbner det nye makerspace. Vi garanterer jer, det bliver ikke kedeligt!

Læsehesten vrinsker

Af Maria Louise Christensen. Bragt i Midtjyllands Avis 16. november 2017

Nu er valgkampens slutspurt i gang. Og jeg mener ikke de politiske kandidaters kamp for at blive valgt ind i byrådet, som lige nu fylder på spisesedler og i byens lygtepæle. Nej, jeg mener kampen om hvilke bøger, der får vores stemme på scenen til Årets Bøger.

Det kræver sin læser at følge med i samtlige årets udgivelser. Heldigvis er vi fire: Tine, Karin, Frederik og jeg. Vi er holdet til Årets Bøger, i al beskedenhed ét af Silkeborg Bibliotekernes mest velbesøgte arrangementer år efter år. Jeg er med for anden gang, Frederik er med for første gang og hold nu fast, kære læser, det er 25. gang vi afholder Årets Bøger. Tine og Karin har været med fra begyndelsen. De har kilometervis af læste romaner bag sig, en imponerende læseliste og erfaring. Muligvis viser læseundersøgelser for tiden, at læsehesten er en langsomt uddøende race, som ofte må trækkes til truget. At der særligt inden for min aldersgruppe, de 30-39-årige, bliver læst mindre end tidligere. Og hvad skyldes det? Måske er læsehesten i os alle blevet doven? Vant til at alt bliver serveret i små, letfordøjelige bider – artikler via Facebook, SMS’er, undertekster til en tv-serie på Netflix? Det er alt sammen meget godt, men en vaskeægte læsehest har brug for noget, der mætter. En god roman, gerne velskrevet – sådan én, hvor der rigtig er noget at tygge på, også lang tid efter, man har slugt den sidste bid. Det er sådan nogle bøger, vi vælger til Årets Bøger. Og hvordan gør vi så det? 

Årets Bøger løber af stablen i uge 48. Du kan høre, hvilke bøger, der fik vores stemme i Kjellerup, Them, Gjern og to gange i Silkeborg. Læs mere på Silkeborgbib.dk/detsker

Præferencer, tendenser og litterær kvalitet Som altid lægger vi en række snitflader, inden vi løbende kigger samtlige årets nye udgivelser igennem og træffer vores valg. Vi holder øje med alt hvad der kommer af skønlitteratur og biografier; vi læser primært romaner. Krimier er af flere årsager ikke på vores opstillingsliste, og vi skeler til hvilke emner og temaer, som går igen på tværs af forfattere og forlag. Endelig sigter vi mod at have verdenslitteraturen repræsenteret, men læser altid i oversættelse. Der skal med andre ord stilles et bredt, interessant og respræsentativt hold af årets allerbedste litteratur. Vi læser og vælger ud fra personlige præferencer med skelen til årets tendenser og vægt på bøgernes litterære kvalitet. Således kan vi om et par uger stå på scenen og præsentere vores udvalgte Årets Bøger.

En alsidig menu til din indre læsehest Hvis læsehesten i dig trænger til inspiration, hvis du for det meste får læst det letfordøjelige og forhåndenværende som sms’er og opdateringer på sociale medier – måske af ren og skær vane? – så er det ikke for sent at sadle om og komme til Årets Bøger. Foregår din vej gennem en bog snarere i trav end i fuld gallop, må du heller ikke lade dig afskrække. Ikke alle bøger, vi vælger, er lange, episke romaner. Flere af dem er små, men stadig fyldt med smag, som appetizers, der kan hapses i én mundfuld. Under alle omstændigheder er Årets Bøger et vandhul for læseheste. En omhyggeligt udvalgt menu, som er sammensat af fire forskellige kokke. Jeg håber, vi ses?

Just like in the movies

Af Maria Louise Christensen. Bragt i Midtjyllands Avis 5. oktober 2017

Film skal ses i biografen, hvor der dufter af popcorn, hvor tæpperne på gulvet er tykke, stolene er behagelige og alle mobiltelefoner er slukkede. Der hersker en særlig magi i det mørke rum, når lyset dæmper sig og historierne udspiller sig på det store lærred med surroundsound. Men hvad er det, der sker med os i biografens mørke?

Da jeg var 11 år, så jeg Titanic i biografen, og jeg kan huske, at jeg græd. Jeg købte efterfølgende en stor plakat og hængte den op på mit værelse. Jeg var totalt fortabt i hele Titanic-universet, i den spektakulære historiske begivenhed og ikke mindst i unge Jack Dawson, eller rettere sagt i Leonardo Dicaprio. Da filmen kom på video sad jeg en hel dag sammen med en veninde og så den igen og igen på hendes værelse. Nej, vi blev ikke trætte af den; vi svælgede på ægte tween-manér i den ulykkelige kærlighedshistorie mellem Jack og Rose. Det var særligt på flere måder. I mit barndomshjem havde vi ingen videoafspiller, og jeg måtte egentlig kun se fjernsyn i ½ time om dagen, så det her var første gang, jeg for alvor binge-watchede, og jeg tror også, det var første gang jeg forelskede mig i en skuespiller. Måske lige fraregnet dengang jeg var ægte barndomsforelsket i Michael Landon, der spiller Lauras far i tv-serien om Det lille hus på prærien.

Der hersker en særlig magi i det mørke rum, når lyset dæmpes i biografen

 

Filmens magi

Det skønne ved film er, at de lader os forsvinde ind i en anden verden og fastholder os med replikker, scenografi og ikke mindst musik. Den dag på pigeværelset havde vi nok mest af alt lyst til at blive i Titanics verden med stor kærlighed, skibskatastrofer og pludselig død. De film, der gør det allerbedst, får os vel netop til at ønske, at vi kunne befinde os i deres univers, i hvert fald når vi ikke ser gyserfilm. Skuespillere, der spiller deres roller troværdigt og indfølende gør det tilmed vanskeligt for os at adskille skuespiller fra karakter. Hvilken kvinde har fx ikke drømt om at være Audrey Hepburn, der i rollen som Holly Golightly vinduesshopper hos Tiffany’s i Breakfast at Tiffany’s eller hendes navnesøster og look-a-like, skønne Audrey Toutou, i Den fabelagtige Amélie fra Montmartre? Jeg er ofte lige dele inspireret, fascineret og frastødt af filmindustrien, men den glitter og glamour som især stjernerne fra Old Hollywood udstråler, er i mine øjne helt speciel.

Som i gamle dage

1950’erne var en regulær guldalder for filmindustrien, både i Hollywood og i Danmark, og det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker vintage. Særligt 1950’erne inspirerer mig i forhold til mode og stil. Kigger vi på filmskuespillerinder er jeg vild med Audrey Hepburn, Grace Kelly og den mindre kendte Eva Marie Saint, som jeg i øvrigt mistænker har været inspirationskilden for January Jones’ Betty Draper i tv-serien Mad Men. I Danmark kan vi heldigvis også prale af dygtige og skønne skuespillerinder og stilikoner fra filmens guldalder såsom Ghita Nørby, Helle Virkner og Susse Wold. Mens jeg skriver den her klumme går det op for mig, at det egentlig er alt for længe siden, jeg har været i biografen. Men jeg vil om ikke andet forsøge at genskabe biografsalens magi derhjemme i weekenden – måske med en god film fra Filmstriben.dk? På Silkeborg Bibliotekerne sætter vi lige nu spot på danske film. Kom og bliv inspireret til en magisk aften, just like in the movies!