Kulturformidling i kuppelvis

Af Frederik Schøler. Bragt i Midtjyllands Avis 22. februar 2018

Forpligtende fællesskab – trods regn og slud

Det er fredag. Det regner. Siden i går har det sneet med en grum kuling. Til sammen er resultatet gråt, vådt, snasket og ubehageligt koldt. Ikke et miljø, der ligefrem frister til, at man letter sig fra den tørre bibliotekarstol for at gå ud – men det skal vi. For her i efteråret har Silkeborg Bibliotekerne sammen med hele fem skoler arbejdet på et projekt, der handler om at bygge små Kuppeldrivhuse. “Jamen – hvordan kan det da nogensinde være en biblioteksopgave?” kunne man spørge, og det er det jo fordi nu- og fremtidens biblioteker arbejder med aktive tilbud fremfor passive udbud. Vi skal gøre Samskabelse og Tilgængelighed med Brugeren i Centrum! … vi lader lige slogan-maskinen køre lidt i tomgang, og skænker en kop kaffe.

Hva’ er meningen???

Meningen med KulturKuplerne – det kalder vi de dær drivhuse, er at skabe nogle åbne aktivitets- og mødesteder. Ikke bare for skolerne og deres elever, men også for de folk der bor i nærheden. Der kommer til at ligge en kuppel i både Kjellerup, Them og Gjern. I Silkeborg kommer der til at ligge nogle på Funder og på Hvinningdal skole – og når Bindslevsplads er klar bygger vi såmænd også en ved Silkeborg bibliotek. De fleste Kupler bliver byggeresultater af skolernes temauger her i begyndelsen af marts, men i Gjern, hvor skolen kun går til 6. klasse, får de hjælp af nogle lokale handymænd, og det er vel i bund og grund, hvad Samskabelse betyder?

Og hva’ ka’vi bruge det til?

Når KulturKuplerne står der, vil vi gerne indbyde jer til at komme og bruge dem. Sådan et drivhus er jo oplagt at bruge til en lille fælleshave, noget moderne Urban Gardening – men I er sådan set velkomne til også at bruge den til alt muligt andet. Kultur skal i denne sammenhæng både forstås som at kultivere og dyrke noget, og som det der opstår, når man gør noget sammen. Om det så er at spille guitar, omstikle eller strikke lygtepæleskjulere.

I løbet af dagen vil skolerne ofte benytte kuplerne som alternative læringsrum – fx med opbakning fra FabLab Silkeborg. Hos FabLab arbejder de med hands on undervisning og designprocesser til løsning af konkrete opgaver – og i baghånden har de det fedeste grej så som micro-computere, 3D-printere og lasercuttere. Så kan eleverne løbende udstyre KulturKuplerne med bluetoothkommunikerende dataindsamling, solceller og sensorstyrede vandingsanlæg eller sådan noget.

Så gør dog noget!

Det vil vi jo ikke stå tilbage for, så bibliotekerne lægger selv en række aktiviteter ud i Kulturkuplerne. Det er ikke kun skoleelever, der skal have mulighed for at arbejde med micro-computere, men vi laver også palle-bygge-workshops, fugleture og haveforedrag.

KulturKuplerne er tænkt som åbne arenaer, hvor vi kan mødes og sammen udforske alle mulige måder at bruge dem på. Botanik og teknologi kan være i fokus, men det er principielt kun fantasien der sætter

grænser. Så længe aktiviteterne sker i gensidig respekt, må det også rigtig gerne være fikse ideer af den slags, det kan være svære at tænke helt til ende, men bare må afprøves. Det er vigtigere, der sker noget, end der ikke gør – og nogen gange skal man bare kaste sig ud i det. Kun på den måde opnår vi sammen de mest overraskende succeser eller ligeså fantastiske fiaskoer!

KulturKuplerne står fra marts til november og er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen samt Boligfonden Kuben

 

B-siden Manden

Af Frederik Schøler. Bragt i Midtjyllands Avis 11. januar 2018

Manden på B-siden, ja det er jo så mig. Frederik Schøler, landet på Silkeborg bibliotekerne som Kulturformidler pr. august 2017 med 8 års udskejelser på Favrskov Bibliotekerne og en cand.litt.snob titel fra Aarhus Universitet i bagagen. ”Cand.litt.snob???” spørger I, ”Det er der, da ikke noget der hedder!” Og det kan da godt være, I har ret. Det er også mere et udtryk for, at jeg har papir på, at jeg ved noget om litteratur, hvilket jeg gerne ytrer mig om, men at I jo da ikke skal tage det mere alvorligt end som så. Jeg synes, det er en rigtig god ide, at man læser, og jeg synes ideen bliver bedre og bedre, des bedre litteratur, man kaster sig over. Hvad det så er for noget, det kan I få noget mere eller mindre troværdigt at vide om, ved at følge med her på B-siden.

”Jamen, du må da komme med et eksempel,” siger I, ”Hvad er det, der er godt ved et stykke med litteratur?” Det kan man jo ikke lige sige, for det kan jo være mange ting; men siden I så uforsigtigt spørger, så kan det være noget med sprogligt overskud. Sådan nogle tekster, der spiller lidt på noget, vi har en fornemmelse af og kniber lidt ud mellem sidebenene. Noget, der bryder med vores forventninger og sender vores læseoplevelse i en retning, vi slet ikke havde forudset. ”Det kan du ikke bare sige, det giver jo ingen mening! Var det ikke meningen, at du skulle formidle?!” Jo, jo, men tag nu fx en sætning som: ”Bag denne havelåge boede …” Se, så er forfatteren Jens Blendstrup jo allerede godt i gang med at fortælle en historie om damen i det gamle hus, som ungerne på vejen er bange for – eller måske er det indledningen til en børnebog i stil med Astrid Lindgren eller Lille Virgil? – det kunne man jo sagtens forestille sig. ”Joh, det kunne man måske godt…” Men hvad sker der så, når vi opdager, at sætningen i sin helhed er ”Bag denne havelåge boede en mand, der hed Klunke”? Så går alle vores forestillinger om den havelåge og manden i ganske andre retninger. ”Argh men, er det ikke lidt plat?!” Det er det, og Blendstrup har kun ganske få linjer til at overbevise os om, at det ikke er alt for galt. Når han så alligevel lykkes med det, og det ikke bliver plat, men ligefrem morsomt, se så er det fordi der er et sprogligt overskud, det er værd at beskæftige sig med. ”Men, men skal det så være kvalitet?” Det er op til både jer – og mig, der har forstand på den slags og uddannet cand.litt.snob. Men hvis der er mere ballade med jer, kan I bare komme til Kjellerup den 25. januar og vurdere selv. Der kommer Jens Blendstrup sammen med Lars Gundersen og fortæller om deres makkerskab og det pragtfulde værk: Havelågebogen. ”Var det ikke den, du læste op af til Årets bøger?” Jo, jo – og det var jer, der grinede. Og det var også inspireret af lågebogen, at 4. årgang fra Trekløverskolen skrev Havelåge-julekalender til bibliotekets Facebook og hjemmeside. ”Den får ikke for lidt, hva’?” Nej, det gør den ikke – det er jo Kulturformidling!

”Du er forhåbentlig ikke den eneste Kulturformidler på biblioteket?” Nej, nej – der er andre, der har gang i alt muligt forstandigt. De har fx skabt et arrangementsprogram her i foråret med alt fra Alzheimers til alkoholisme, 10 musikalske bud og anekdoter fra Badehotellet samt parforholdets genvordigheder og fortællinger fra en karriere som chef for Hærens Kampskole og Forsvarskommandoen. Det bliver mægtigt. Tjek selv programmet på silkeborgbib.dk – det sker alt sammen på et bibliotek i nærheden af dig.